BDSM LEKSIKON
Hvad er BDSM
B: Bondage
D: Dominans
S: Submission
SM: Sadomasochisme
Det er en fællesbetegnelse for alle de retninger inden for Det Sorte univers.
Uddybning:
Bondage:
Fiksering, ophængning og leg med fortrinsvis reb. Oprindeligt var det en teknik til fiksering af fanger i krig i Japan.
En billig og effektiv måde, der som så meget andet i Japan blev en form for kunstart.
Dominans:
At være dominerende i forhold til en underkastet.
Submission:
Underkastelse, underdanighed i forhold til en Dominant.
D/s er forholdet mellem den Dominante og den underkastede (submissive) trukket sammen til en forkortelse.
SM:
Sammentrækningen af de to ord Sadisme og masochisme.
Oprindelsen af de to ord er henholdsvis
Den franske adelsmand Maquis de Sade
(2. juni 1740 † 21. december 1814)
og den østrigske baron Leopold von Sacher-Masoch
(27. januar 1836 † 9. marts 1895)
Sadisme kan ud fra den oprindelige definition i dag betegnes som: Erotisk tilfredsstillelse ved at påføre et andet menneske smerte.
Masochisme kan ud fra den oprindelige definition i dag betegnes som: Erotisk tilfredsstillelse ved at blive tilføjet smerte.
Det skal bemærkes, at smerte i den forbindelse er en ganske bestemt form for smerte i en ganske bestemt stemning, der skal opbygges, for at en seance er drevet af lyst og ikke bliver til vold. Det er en hårfin balance, i et ellers ligeværdigt forhold, hvor begge parter giver og modtager.
Hvad er jeg?
Det første store spørgsmål der melder sig, når man træder ind i Det Sorte Univers er: Hvem eller hvad er jeg selv?
De fleste har en klar fornemmelse af hvad det er der driver dem og hvorfor netop Det Sorte Univers er det sted der føles rigtigt, men man finder hurtigt ud af, at der er så mange retninger, muligheder og etiketter på alting, at det kan være svært at finde rundt og finde sin egen plads. At vide hvilken følelse der føles helt rigtig er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ved hvad det hedder, når man tænder på netop det.
Der er selvfølgelig ingen der helt nøjagtig passer ned i en bestemt kasse med en bestemt etiket på, men ud fra grundbegreberne kan man styre sig ind på, hvordan man skal beskrive sig selv og dermed anskueliggøre for andre, hvad det er man ønsker.
Sadist: Tænder sexuelt på at påføre et andet menneske smerte som denne tænder på.
Dominant: Tænder på at dominere et andet menneske mentalt.
masochist: Tænder sexuelt på at modtage smerte i bestemte former og i en bestemt stemning.
submissive: Tænder på at underkaste sig en Dominant eller Sadist.
Switch: Indeholder begge poler af Det Sorte Univers. Ofte i fordelingen 80/20 % altså f.eks. 80 % Sadist/Dominant og 20 % masochist/submissive.
Det er som sagt stærkt forenklet, men vi skal jo have et udgangspunkt.
Hvad er hård SM...
Det er helt individuelt hvad man opfatter som hård SM, så man kan ikke opstille nogle kriterier for hvad det dækker. Det der er hårdt for den ene er kun opvarmning for den anden.
Når man oplyser, at man er til hård SM eller ikke er det, er man nødt til samtidig at oplyse hvilke kriterier man vejer hård SM i forhold til.
Man vil opleve, at efterhånden som man får nogle oplevelser og erfaringer, vil oplevelsen af hvad der er hårdt flytte sig ganske hurtigt. På samme måde ændrer følelsen fra starten til slutningen af en seance sig også ganske meget - hvorfor det er så utroligt vigtigt at starte med opvarmning de første mange gange.
SM er ikke nogen fast målbar størrelse, men summen af tusinde af sanseindtryk der tilsammen danner en seance.
Rigtig SM...
Der vil altid være nogle der gør sig kloge på hvad rigtig SM er, men begrebet rigtig SM er noget sludder, for i det smukke sorte univers, er det rigtige det der er rigtigt for lige netop dig.
Det der er rigtigt for andre er højst sandsynligt ikke rigtigt for dig, så lyt ikke til dem der tror de har "De vises sten", for det har de ikke. Lyt gerne til råd og vejledning, men lad aldrig andre fortælle dig hvad der er rigtigt og forkert.
Der florerer utallige versioner af hvad der er det rigtige f.eks. at du som masochist/submissive skal gå med halsbånd for at være rigtig - sådan hænger det bare ikke sammen, det er kun det rigtige hvis det er det rigtige for dig.
Lad aldrig nogen fortælle dig, at din lyst, din trang, dine forhåbninger og lyster er forkerte, for det er de ikke. Hvis ikke du bliver accepteret som den du er, så har du ikke fundet den rigtige at lege med. Du kan ikke laves om, men dine grænser kan flyttes og du kan få udvidet din indsigt - det er en anden snak.
Fra man træder ind i Det Sorte Univers til man forlader jorden sker der en stadig udvikling og man finder den man er inderst inde, hvis man bruger lidt energi på det og er åben. Mange træder ind i Det Sorte Univers med en fornemmelse af hvad og hvem de er og opdager, at de tog fejl, men det er ingen skam, for den erkendelse er guld værd, når oplevelserne melder sig og det er tid til at nyde sine nye erkendelser.
Rigtig SM er det der er rigtigt for lige præcis dig - og kun det.
Subspace
Subspace er en tilstand og der findes næsten lige så mange beskrivelser af hvad det er, som der findes masochister der har oplevet denne tilstand. Der kan altså ikke gives en endegyldig forklaring på hvad det er, ligesom måden at nå til det punkt, hvor man går i subspace, er vidt forskellig fra gang til gang og fra person til person.
Ofte er det en blanding af stemning, sindstilstand og fysisk påvirkning der fører til subspace, men som sagt er der ingen opskrift på hvordan man når dertil, det kommer bare lige pludselig – man kan, når det er lykkedes første gang bruge nogle af de samme virkemidler, men der er ingen garanti for at det fører til subspace, det kan lige så godt være noget helt andet der skal til lige den dag.
En person der er i subspace er meget følsomt overfor mentale påvirkninger, derfor skal man som Sadist tænke sig om og sørge for at personen i subspace føler sig tryg.
24/7
24/7 er et begreb der ofte omtales i profiler og på chatten, men det dækker over enormt mange opfattelser af hvad det vil sige at leve i Det Sorte Univers 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen. En anden brugt betegnelse er: TPE (Total Power Exchange) der dækker det samme.
For nogle er det at have det med i hverdagen i form af små regler eller opgaver, der er usynlige for andre end lige de ganske få der kender til reglerne eller opgaverne - d.v.s. at børn, arbejdskolleger og andre ikke lægger mærke til, at der foregår noget under overfladen.
For andre er 24/7 tydeligt og hele tiden at vise hvem man er og hvordan man lever. Det kan være at leve i sin rolle i Det Sorte Univers døgnet rundt og ikke lægge skjul på det.
Som i mange andre aspekter i Det Sorte Univers er det meget individuelt hvordan det tolkes og leves og der er som udgangspunkt ikke nogen måde der er den rigtige. Det der er rigtigt er det der er rigtigt for den enkelte eller det enkelte par.
Der er utallige der prøver at gøre sig til dommere over hvad der er rigtigt og forkert, men sandheden er, at der ikke findes regler og love for hvad der er rigtigt og forkert, så hver enkelt former sine egne regler og måde at tolke 24/7 på.
Hvad er en seance...
En seance er en række af sanseindtryk, der tilsammen danner en stemning og en følelse. Jo flere sanseindtryk seancen består af, jo dybere bliver seancen og jo mere får begge parter ud af den.
I en seance kan det være en fordel at udelukke f.eks. synssansen for at skærpe opmærksomheden på andre sanser og så spille på alle tangenter på disse.
Selv ganske svage lyde og dufte kan bidrage til at give den rette følelse under en seance og dermed gøre seancen succesfuld.
Modpoler kan også arbejde sammen om at give en ny følelse, som smerte og nydelse, lyst og ydmygelse og flere andre. For meget af en del kan forrykke balancen i en negativ retning, men rammer man det rigtige forhold er resultatet himmelsk.
Som Sadist er det en god idé at have mange tangenter at spille på, når man starter seancen, så man kan vælge dem der lige passer, efterhånden som seancen skrider frem. Som regel kan man styre i en bestemt retning, men man kan aldrig vide hvor man ender og derfor er det optimalt, hvis man kan bevæge sig i mere end én retning og altså ikke planlægge seancen for stramt.
Som m'er er det vigtigt at tage alle sanseindtrykkene ind for at få mest muligt ud af seancen. Hvis man koncenterer sig for meget om en bestemt følelse eller et bestemt indtryk, får man ikke den fulde dybde af seancen.
Det gør en meget stor forskel om en seance foregår i et meget lille eller et meget stort rum, om rummet er tomt eller fyldt med tæpper, møbler, gardiner etz., om der er varmt eller koldt, om der er lyst eller mørkt. Der er uendeligt mange ting der kan bidrage til indtrykkene i en seance.
Alt i alt er en seance summen af mange sanseindtryk og den aktivitet de frembringer i hjernen hos begge parter - SM foregår først og fremmest i hjernen - de fysiske indtryk tjener til at sætte de små grå i gang.
Planlægning af seance
Når man som Sadist eller Dominant gerne vil have den fulde kontrol med den seance man vil udføre og prøver at planlægge alting til mindste detalje, finder man til sin forfærdelse ud af, at det ikke kan lade sig gøre.
Der er altid et hav af ting der går anderledes end man forventer og så falder den minutiøse plan fra hinanden og man føler sig som begynder på bar bund.
Efter den oplevelse finder man ud af, at man kun kan planlægge muligheder og så bruge dem efterhånden som det passer ind stemning og alle de mange andre faktorer der har indflydelse på en seance.
Hvis man kunne tænke sig at lege med klemmer kræver det i sagens natur at man har egnede klemmer til rådighed - hvis man vil lege med stearin skal man have et underlag og stearinlys o.s.v.
Jo flere muligheder man har, jo mere varieret kan man gøre sin seance.
Man skal være forberedt på, at det ikke er sikkert at man kommer til at bruge ret meget af det man har forberedt og måske går seancen i en helt anden retning, når man først kommer i gang. Der er ingen grund til at ærgre sig over det, for man kan jo bruge sine forberedelser i den næste seance - måske *S*
Man kan sagtens styre seancen med hård hånd, selv om det i sidste ende er stemning og mange andre ting der afgør retningen. Det vigtige er, at den submissive/masochisten føler, at det er Sadisten/den Dominante der har kontrollen og som vækker tillid og tryghed.
Empati
Empati eller indføling er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det kan beskrives som evnen til at sætte sig i andres sted.
I BDSM er det en af de absolut vigtigste følelser hos en Master eller Domina. Netop her ligger nøglen til forståelsen af hvordan man giver sin underkastede den optimale oplevelse og derigennem selv får en god oplevelse. Set fra den underkastede, kan det godt se ud som om man som Master eller Domina kun tænker på sig selv. Mange tænder på præcis det at føle, at den Dominante kun tænker på sig selv, men i praksis fungerer det kun, hvis det sker på den underkastedes præmisser. Er man ikke i stand til at forstå den følelse man frembringer hos det menneske man har taget magten over, så er risikoen for at seancen tipper fra tilfredsstillelse til vold og psykisk terror alt for stor.
Mennesker der mangler denne evne til indføling kan gøre rigtig stor skade og de har let spil i et univers, hvor der er mange der desperat søger en, der kan give dem det helt specielle de søger i netop Det Sorte Univers. Det betaler sig sjældent at være desperat og her betaler det sig virkelig ikke! De er afgørende, at den man underkaster sig er i stand til at mærke efter hvilke følelser han frembringer. Alle mennesker kan tage fejl, men situationen kan stadig reddes, hvis værktøjet er til stede og man kan snakke det igennem og nå til en forståelse af hvad der gik galt og hvorfor.
Man kan blive bedre til at forstå et andet menneskes følelser, hvis man fra starten har evnen til at kunne forstå disse følelser. Mangler man denne evne helt, tror jeg desværre ikke der er håb for, at det kan læres.
Det at være Sadist
Er man ikke en del af Det Sorte Univers, kan man med god ret spørge sig selv, hvad der er så fantastisk ved at slå den man elsker. I alle andre forhold vil det være dybt forkasteligt at slå hinanden. Man skal være Sadist eller masochist for helt at forstå magien i Det Sorte Univers.Til gengæld er det for os der er i Det Sorte Univers utroligt smukt og en perfekt måde at supplere hinanden på. Det at kunne give sin partner en unik oplevelse, som netop er det han eller hun har allermest brug for. masochistens reaktion på piskens slag siger alt om hvorfor det er så givende at være Sadist overfor en masochist der virkelig nyder at man gør sit yderste for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
For mig er det langsomt at bygge en stemning op og forsigtigt at varme min smukke slavinde op, til hun er tændt og ikke kan vente på mærke varmen og intensiteten i slagene, der starter roligt og blidt og langsomt bliver bygget op til det der virkelig gør hende til en glødende sensuel kvinde.At mærke hendes krops sitren og hendes tunge åndedrag. At mærke stadigt kraftigere orgasmer gennemryste kroppen. At se den glødende kærlighed i hendes øjne. Alt det gør mig lykkelig, når det lykkes at give hende præcis det hun drømmer om. At kunne tilfredsstille hinandens vildeste og inderste ønsker er langt fra alle forundt, men for os er det opnåeligt.
Halsbåndet
Det er meget individuelt hvad halsbåndet betyder i SM-forhold, men oftest bruges det til at vise et tilhørsforhold til en Master eller Domina. Forholdet kan være fast i lighed med forlovelse eller at være gift, men det kan også være en aftale om at en Master eller Domina styrer legen for den der har det på.
I nogle tilfælde lægges halsbåndet på en der skal bære det ved en ceremoni og i andre tilfælde lægges det bare på, når begge parter mener, at de forventninger der skal være opfyldt for at bære det er opfyldte.
Enkelte bruger det til at vise at de er masochister, uden at have et fast tilhørsforhold til at Master eller Domina, men det vil ofte blive misforstået derhen at vedkommende er optaget.
Alt i alt er det altså meget individuelt hvad halsbåndet betyder og det er helt op til den enkelte, men halsbåndet har en meget tydelig signalværdi.
Smerte
Hvor meget smerte skal en masochist kunne tage? Jeg hører igen og igen sætningen: ”Ja, jeg er masochist, men jeg kan ikke tage så meget smerte endnu”. I Det Sorte Univers er alt individuelt – også hvor meget smerte der skal til før det føles rigtig godt – og hvilken slags smerte der er den helt rigtige, for der findes næsten uendeligt mange forskellige former og hver enkelt har sin foretrukne og sin ”hadesmerte”.
Det er Sadistens opgave at finde ud af hvor grænserne går og få den mest optimale oplevelse ud af det og det har ingen betydning om der skal lidt eller meget smerte til. Smerten er kun en brik i det store spil om den totale tilfredsstillelse og mængden og styrken der skal til ændrer sig hele tiden og fra gang til gang.
Jeg har hørt om Sadister der bliver skuffede, hvis masochisten ikke kan tage rigtig meget smerte. Ud fra mit synspunkt er det en misforstået opfattelse af Sadistens rolle. Det er en lang udvikling at nå dertil, hvor man virkelig kan tage rigtig meget smerte og nyde det og det er Sadistens opgave at føre masochisten dertil.
Hvis man har en one time only seance og ikke lever op til hinandens forventninger kan det være ekstremt svært at få seancen til at fungere, derfor er det ekstra vigtigt med lang og dybdegående kommunikation før sådan en seance, med mindre man er fuldstændig sikker på, at Sadisten ikke alene har erfaringen til at styre seancen i den retning der fungerer, men også har den nødvendige føling med den han tager ansvaret for.
Selv om smerten er et vigtigt virkemiddel kan man sagtens lave en suveræn seance helt uden brug af smerte.
Konklusionen er, at det er fuldstændig ligegyldigt om man kan tage lidt eller meget smerte, hvis man har tålmodigheden til at udvikle sig og få nogle fantastiske oplevelser på vejen – det er det der er udfordringen og ikke at kunne tage mest muligt.
Endorfiner
Endorfiner er et stof der frigives i kroppen for at modvirke stress og smerte. Endorfinerne kan give en rus, som man kan blive afhængig af. Rusen frembringes ved villigt og uden frygt at modtage smerte i en bestemt form og i den rigtige stemning.
Netdoktor: Endorfiner - kroppens eget lykkehormon. Ordet endorfin er dannet af to latinske ord: Endogen (betyder inde fra kroppen) og Morfin. Endorfin betyder altså morfin inde fra kroppen – eller kroppens egen morfin. Endorfin er et såkaldt transmitterstof, som frigives fra både hjernen og rygmarven. Endorfiner dæmper stress, ligesom det forstærker immunforsvaret, gør os godt tilpas og dæmper ubehag – fysisk og psykisk. Endorfin er kroppens egen medicin – gratis og helt uden negative bivirkninger.
Slagteknik
Det er langt lettere at vise slagteknik end at forklare det, men jeg vil alligevel forsøge at ridse nogle ting op, som man skal være opmærksom på, når man bruger forskellige slagredskaber. Smerte er ikke bare smerte og hvis nydelsen skal være større end smerten, skal man vide hvad man gør, når man svinger pisken.
Vigtigst er de steder hvor man aldrig må slå: Det gælder den nederste del af ryggen, maven, skinnebenene og hovedet – dog kan man med forsigtighed give en lussing, hvis det gøres med fingrene og ikke med håndfladen og hvis man ikke kommer for tæt på ørerne, der er følsomme for både selve slaget og for lyden fra det.
Det første man gør, når man begynder at slå er, at man varmer slagstedet på kroppen op med en blød pisk. Man slår ikke hårdt fra starten, men starter blødt ud og øger styrken til man når den ønskede reaktion. Grænserne flytter sig hele tiden – både gennem seancen, men også over dage, uger og måneder, hvis man arbejder med det jævnligt.
I nogens ører lyder det mærkeligt, men det skal være en god varm følelse at blive pisket og smerte og nydelse skal være afstemt, så den sexuelle ophidselse følger med. For hårdt = smerte uden nydelse og for blidt = hverken smerte eller nydelse.
Slagteknik spanskrør
Forst og fremmest må man kun bruge spanskrør af rattan og ALDRIG bambus.
Når man slår med spanskrøret skal man sørge for, at den yderste tredjedel af røret er den del man rammer med – spidsen af røret må ikke rage udenfor slagstedet idet man rammer, fordi det så bøjer i slagretningen og kan ramme utilsigtede steder, hvor det er meget ubehageligt eller ligefrem kan give skader.
Man skal være opmærksom på, at spanskrøret kun egner sig til at slå på kødfulde dele af kroppen, som bagdel og lår. Bruger man sin fornuft er det et redskab der giver meget for pengene.
Spanskrøret er nemt at styre og man kan ramme meget præcist med det.
Et tyndt spanskrør har sin primære virkning lige under huden, mens et tykt spanskrør har en dybere virkning der ikke føles helt så skarp.
Slagteknik for pisk med snerter
Modsat hvad man tror som begynder, så er det lettere at styre en pisk med et langt håndtag end en med et kort håndtag. Det vigtige er at samle snerterne før de rammer slagstedet og det kræver et langt sving, som er langt lettere med et langt håndtag.
Styrken af slaget afhænger ikke af hvor langt svinget er, men af hvor hårdt man svinger. Hårdheden af slaget afhænger af hvad snerterne er lavet af og hvor brede de er.
Snerterne kan være lavet af alt fra tynde bløde gummitråde over blødt skind, til kernelæder og brede tykke gummistrimler og der laves endda piske med forskellige former for kæder og wire.
Jeg vil anbefale at man starter med en pisk i den bløde ende og supplerer med gradvist hårdere piske, når man får lyst til mere eller økonomien er til det.
Det komplette sæt er for mig at se en pisk med bløde gummitråde til opvarmning, en pisk med lange skindsnerter og en kernelæderpisk med smalle snerter, så har man hele spekteret at arbejde med.
Helt små bløde piske kan have en særlig virkning på intime steder, hvor følsomheden er meget stor *S*
Fejlslag
Uanset hvor dygtig og erfaren en Sadist er, vil der altid komme fejlslag. Det er ikke noget der tales ret meget om og mange har ikke lyst til at indrømme, at de slår et fejlslag en gang imellem, men det kan ikke undgås.
Hvad er et fejlslag? Det er et slag der rammer et forkert sted på kroppen, eller har en forkert retning – evt. er slagredskabet drejet en lille smule, så det ikke rammer med en flade men lidt skråt (gælder mest tawser og padler).
Fejlslag kan nemt ødelægge en seance, hvis Sadisten stopper op og undskylder eller pludselig bliver overdrevent kærlig. På den anden side skal man heller ikke skøjte hen over det, som om det ikke er sket, men fortsætte og tage det op bagefter.
Et fejlslag kan gøre nederdrægtig ondt og ødelægge stemningen og koncentrationen, men ofte kan man gribe situationen og få seancen i gang igen, hvis begge parter er indstillet på det. Mange gange vil en blid hånd på stedet være nok til at sige: ”Jeg ved at jeg slog forkert og jeg skal prøve at undgå at det sker igen”. Kommer der for mange fejlslag skal man stoppe op og vente med at slå hårdt til man har øvet sig noget mere og vælge et redskab der er nemmere at styre.
En papkasse henne fra Brugsen er god at øve sig på, fordi man på mærkerne kan se præcis hvor slaget rammer og når den er slået i småstykker henter man bare en ny helt gratis.
Fingrene væk!
Det kan være fantastisk, når pisken suser gennem luften og rammer sit bestemmelsessted med stor præcision og den helt specielle virkning, som nogle særlige mennesker holder så meget af. Der er dog en nærliggende fare for skader, hvis man ikke er opmærksom på den. Helt af refleks, kan en hånd finde på at suse hen foran slagstedet, for at beskytte det mod det næste slag. Hånden kan slet ikke tåle at blive slået på med hårde redskaber og selv med de bløde kan det gøre vanvittig ondt, på den dårlige måde. Gamle historier om skolelærere der slog eleverne over fingrene med spanskrør og linealer er ikke eksempler der kan bruges som inspiration for begyndere.
En masochists bagdel kan finde nydelse og ophidselse i selv temmelig hårde slag, slag der på ingen måde er beregnet for oversiden af en hånd. Som masochist kan man øve sig i at holde hænderne i ro, selv om Sadisten er hård og svinger pisken med en styrke, så slaget er lige på grænsen af hvad der er godt. Sadisten kan forebygge ved at fiksere masochistens hænder, så de med sikkerhed ikke kommer i vejen.
Hvis slaget virkelig er for hårdt er det ikke hænderne, men stopordet (f.eks. "Cirkus"), der skal afbryde legen, så man kan få snakket om hvor grænserne for det mulige går.
Mærker efter slag
Alt hvad angår mærker er meget individuelt, så jeg holder mig til nogle generelle ting, der gør sig gældende i forhold til mærker efter slag på kroppen.
Når man slår på kroppen vil der komme mærker efter slaget, afhængig af hvor hårdt der slås. Mærkerne bliver typisk større i løbet af nogle timer efter seancen. Mærkerne kan have forskellige farver og udformninger og kan være plamager eller små pletter. Mærkerne vil forsvinde igen i løbet af nogle dage eller op til et par uger og er ikke farlige. Det kan se temmelig drabeligt ud første gang en masochist får smæk, men der er altså ikke umiddelbart nogle helbredsmæssige problemer i det.
Når kroppen har vænnet sig til slagene bliver mærkerne mindre og mindre og til sidst kan det være svært at sætte mærker overhovedet.
Varige mærker
For nogle masochister er det en særlig ære at bære sin Herres eller Frues mærke i form af en tatovering, brændemærke eller andre varige mærker.
Fælles for disse mærker er, at man skal tænke sig helt usædvanligt godt om. Det man er sikker på vil vare evigt viser sig af og til ikke at holde og så er det pludseligt mindre heldigt at bære et mærke, som i nogle tilfælde hverken kan fjernes eller kamufleres.
Det giver et helt særligt bånd at bære varige mærker på kroppen, men det løser ikke problemer i et forhold, så hvis man får mærket i en forvisning om, at så bliver alt godt, så har man allerede forregnet sig. Hvis ikke alt er godt før man får mærket, så er det det med sikkerhed ikke efter man har fået mærket.
Et halsbånd, der kan have form som et halssmykke, kan have samme effekt som varige mærker på kroppen, særligt hvis det ikke uden videre kan tages af *S* Det er et fint og smukt alternativ.
Det psykiske element
Den totale ydmygelse er ikke et fast begreb men meget individuelt. Den form jeg vil beskrive her er den hvor den submissive/masochisten er ejet som en græsslåmaskine, der kan bruges når ejeren har brug for den og stilles væk når der ikke er brug for den. Den kan sælges hvis ejeren ønsker en bedre eller nyere model.
Det at føle sig som en værdiløs luder, der kun er til for at blive brugt sexuelt tænder mange rigtig meget. Det at ejeren kan lade andre bruge hende, hvis han har lyst og tage billeder eller filme imens.
Man kan ikke give en nøjagtig opskrift på hvordan man som Dominant frembringer den følelse, fordi det igen er individuelt. Det man gør er at starte med nogle følere og se hvordan de virker og så bygge videre på det der virker.
Sårbarhed
Når masochisten underkaster sig Sadisten medfører det en høj grad af sårbarhed. Sårbarheden giver Sadisten et stort ansvar for at tage imod denne gave med respekt og forvalte den forstandigt.
Sadisten kan bruge sårbarheden i en seance til at give masochisten den følelse der ønskes. Den enkleste måde at opnå en vis form for sårbarhed er nøgenhed, men virkningen af det fortager sig hurtigt og det bliver naturligt for masochisten at være nøgen.
En kvindelig maschist bruger ofte make-up som en del af sit værn og derfor vil kravet om hun ikke må bære make-up øge hendes sårbarhed betydeligt. Mange mænd nyder at kvinden omhyggeligt lægger make-up for hans skyld og det er fint nok, men ønsker man sårbarhed skal man ikke give hende noget at gemme sig bag rent mentalt.
Hvis man ønsker at komme ind bag facaden og åbne for den psykiske dominans, er man nødt til at gennemskue de virkemidler der danner facaden. Ofte er dette værn bygget op gennem hele livet og bliver dygtigt brugt til at beskytte sig selv og sit indre.
Når facaden er nedbrudt og sårbarheden er størst, er faren for mental overlast størst og derfor er det utroligt vigtigt, at Sadisten eller den Dominante er sig sit ansvar bevidst.
Ofte vil der, efter en seance hvor masochisten har været meget sårbar, være brug for at snakke seancen igennem bagefter, så tilliden er intakt og så der er grundlag for at gå endnu længere i næste seance og på den måde skabe en udvikling.
Det lyder nemt, men det er det i virkeligheden ikke, fordi der er så mange ting der kan komme i vejen, derfor skal man være virkelig bevidst om det.
Psykisk Dominans
Man kan sagtens være submissive uden at være masochist og man kan sagtens være Dominant uden at være Sadist. D.v.s. at man ikke bruger smerte i legen, men udelukkende psykisk Dominans. Det mest almindelige er dog en kombination af de to elementer.
Psykisk Dominans kan have mange former, men er i langt de fleste seancer i Det Sorte Univers det bærende element. Nogle dyrker D/s (Dominans/submission) meget bevidst og målrettet, mens andre bruger det som et af mange virkemidler i en seance uden at være særlig bevidst om det.
Dominansen kan indeholde aftalte regler, verbal Dominans eller nonverbal Dominans (ikke at forveksle med fysisk tvang) der kan være en forventning eller et krav, der ikke bliver sat ord på, men f.eks. bliver antydet ved en simpel håndbevægelse. Det afgørende her er en markant klasseforskel på den Dominante og den underkastede.
Psykisk Dominans kan også være det at opbygge en usikkerhed eller en forventning om noget mere eller mindre grænseoverskridende, der ikke nødvendigvis behøver at blive til virkelighed. Den Dominante kan opbygge en stemning over længere tid, så den underkastede bruger al sin energi på at spekulere over hvad der skal ske.
Det er for den Dominante let at blive beruset af følelsen af magt og passer man ikke på kommer man let til at misbruge sin magt, så man er nødt til at være meget bevidst om hvad man gør og hvorfor man gør det og ikke bare ride på en bølge og lade sig rive med af følelsen af overlegenhed (en overlegenhed der ikke er reel men er produkt af beruselsen).
For den submissive er det så samme måde let bare at drive med og ikke være bevidst om hvad det er der sker og her er der risiko for skader, så man er som submissive nødt til at få talt grænser med den Dominante.